Those times you're trying to sleep, but just have too many toughts about everything ...
Wau, føler migsom Spinelli i Frikvarter, når Gretchen er på besøg..
Det med at hun føler at forældrene bedre kan lide Gretchen, end deres egen datter.
Det er dog ikk helt ligesom det, men lidt i den stil alligevel.
Den følelse af at alle er bedre end een selv, ens venner og familie foretrækker en anden, når man er samlet.
Lidt som det med at have en på besøg og man efter personen er taget hjem, hører man alle mulige positive ting og personen, hvor man ser på sig selv og tænker wau.. Det er jeg bare langt fra. Sådan at man forestiller sig at ens forældre bare foretrækker ens ven, end en selv. Man ved de ikke mener det sådan direkte, men det virker stadig som om det er sådan.
Der er også den med at have en ven, hvor man så tilføjer en anden ven til noget sammen med den første ven, og de to venner snakker bedre sammen, end man selv gør med dem, selvom folkene ikke rigtig kender hinanden.. Man føler sig udenfor og nedern og mister lysten for overhovedet at være med i det, men man bare sidder og iagttager dem i stedet-
Følelsen af at man ikke er god nok. At føle sig alene, men med en masse omkring sig. At være en, der barre... er der..
Det er ens egen skyld, at man ikke gør noget for det, men også svært for personen, når man allerede føler sig slået ud..
Mmm... Hvorfor jeg skriver det her, ved jeg ikk.. Havde brug for at skrive det ned et sted, så det endte med at blive her.
